1. kvartal 2018 - Seniorklubben

Seniorklubben
Gå til indhold

Hoved menu:

1. kvartal 2018

Nyhedsarkiv

28. marts 2018

Banen lukket - spisedagen udsat.

Efter meddelelses om at banen er lukket indtil lørdag d. 7. april, har udvalget besluttet at udsætte spisedagen på tirsdag til mandag d. 9. april.

Hvis du har tilmeldt dig, lader vi din tilmelding gå videre til den nye dato.

Rigtig god påske allesammen.!

/Seniorudvalget


25. marts 2018

Manglende information.

Grundet en slem influenza, har der manglet lidt informationer her på siden. Men nu kan jeg sidde op og ramme tangenterne igen, så det går fremad.

Mandag spiller vi den sidste runde i vinterspillet. Hvornår banen bliver åbnet til normal golf igen vides ikke, men vi ser frem imod det.

Tirsdag d. 3. april (efter påske) har vi spisedag og præmieuddeling for hele vinterperioden. Du kan tilmelde dig allerede nu på "Spisedag tilmelding".  Er den ikke kommer frem, så husk Shift F5. 

Vores nye formand for golfklubben - Kim Reese - har meddelt, at han gerne vil deltage på spisedagen og fortælle lidt om planerne med klubben. Det gør ikke noget, at i har nogle gode relevante spørgsmål med. Vi ses snart.

/Aage Gøgsig


19. marts 2018

Det lugtede lidt af forår.!

Det er vel ikke helt forkert at konstatere, at vi spiller en lidt avanceret form for mini-golf lige nu.?

Men vi tager den sidste spilledag med, så ser vi om der skal ændres lidt efter sommeren. 

Rigtig mange store resultater i dag med både eagles og birdies en masse og med en topscore på 36.! på 9 huller. 

/Seniorudvalget


14. marts 2018

Det er lidt besværligt i vinterperioden.

Årstidens vejr spænder ben for aktiviteterne omkring vores golf for øjeblikket. Det ene øjeblik ser det fint ud for i næste moment, at vi må skride til aflysning.

Det er altid en vurderingssag, hvornår man skal aflyse, men vi laver altid startlisten om fredagen og så ser vi hen over weekenden. Sådan må det være.

/Seniorudvalget


14. marts 2018

Frivillige hjælpere.

Der var indkaldt til info-møde omkring frivilligt arbejde på golfbanen i sidste uge. Det er i vid udstrækning jer seniorer, der yder et stort stykke arbejde der. Derfor var det en stor glæde, at omkring 30 var mødt op denne aften, hvor baneudvalget informerede om forventningerne til de frivillige. 

Der blev lagt op til et bredere samarbejde mellem baneudvalget, greenkeeperne og de frivillige omkring arbejdet og planlægningen af dette. Dette hilser jeg med glæde, da det har været lidt diffust hidtil. Skulle der være nogen af jer, der ikke nåede denne info-aften, men gerne vil være med, kan i blot skrive til mig.

/Aage


10. marts 2018

AFLYSNING

Spillet på mandag er, på grund af banens tilstand, AFLYST.

Vi håber på bedre vejr næste mandag.

/Seniorudvalget


4. marts 2018

Det ser lidt hvidt ud.

Der er ikke noget i vejrtjenesten der tyder på mere sne inden i morgen. Skulle det ske, kommer vi med en melding her i morgen tidligt. Ellers spiller vi efter planen.

Bemærk, at vi alle kun skal spille ni huller. Det besværliggør det meget, hvis vi skal sætte de fem bagni-huller ind. Beklager.

/Seniorudvalget


1. marts 2018

Frivilligt arbejde.

Det er for størstepartens vedkommende vores gruppe, der arbejder som frivillige på golfbanen. Vel meget naturligt, da det er på hverdage der arbejdes. Men vi vil gerne have flere med. Det er et vigtigt stykke arbejde og en god hjælp til greenkeeperne, der bliver lavet.

Jeg har haft et møde med baneudvalget og chefgreenkeeperen om hvilke ønsker og opgaver der skal løses af de frivillige. 

Det vil vi gerne løfte sløret for på et opstartsmøde: Torsdag d. 8. marts kl. 19.00  i Bistroen.

Jer, der i forvejen er frivillige, har fået en mail fra mig. Men er der nye der ønsker at være med, så send lige en mail til mig: goegsig73@gmail.com

/Aage


26. februar 2018

Koldt men frisk. 

En dejlig runde i friskt, køligt vejr = vintergolf.!

Lidt statistik:

30 deltagere - 28 bedre end handicap (18 point) - Gennemsnit 23 point - 50% lavede een eller flere birdies. Specielt hul 7 var populært, her var endda en eagle.! Ses igen mandag.

/Seniorudvalget


23. februar 2018

Startlisten mandag et sat på.

Det ser ud til at I er kravlet i vinterhi, men de lover også koldt vejr på mandag. Da der er lukket 4 huller pga arbejde på banen, er der lavet en alternativ rute vi skal følge, hvis vi vil spille alle huller. Men vores match er over 9 huller. Derfor spiller vi alle kun ni huller på mandag i normal rækkefølge.  

/Seniorudvalget


20. februar 2018

Det var lidt vanskeligt.

Dagens match blev præget at de vanskelige banehold med sne, vand og is. Ikke alle synes det var lige morsomt og valgte at gå ind efter nogle få huller. Men der blev da scoret nogle OK scores undervejs. 

/Seniorudvalget


16. februar 2018

Startliste til mandag d. 19.2.

Der er lavet en startliste til mandag og sat ind. Men der er et stort forbehold mod vi kan spille. Nærmere kommer søndag. Greenkeeperen har meddelt, at vi kun må spille på forni i næste uge. 

/Seniorudvalget


11. februar 2018.

Vi aflyser i morgen.!

Grundet det mildest talt dårlige vejr og grimme vejrudsigter, aflyser vi matchen i morgen mandag.

Vi beklager, men tager beslutningen nu i stedet for at trække det ud til i morgen tidligt. Ses forhåbentlig næste mandag. Tilmelding som sædvanligt.

/Seniorudvalget


9. februar 2018

Så er startlisten klar.

Mandagens startliste er sat på. Der er plads til flere. Men som altid i denne periode, er det svært at vurdere om det bliver spillevejr. Vi krydser alt hvad der kan krydses.!

God weekend.

/Seniorudvalget

 

6. februar 2018

Rigtigt dejligt vintervejr.

Der var 39 friske seniorgolfere, der mødte op til mandagens match. Et par graders frost og vindstille gjorde det til en fin runde. Solen kiggede endda frem ind imellem. Og pæne scores. Resultaterne er sat på.

/Seniorudvalget


4. februar 2018

Banen er åben.

Greenkeeperen har netop meddelt, at banen bliver åbnet i morgen. Adam beder os tage hensyn, da de arbejder på hul 10, 11 og 17.

Tag godt med tøj på - vi ses.

/Seniorudvalget


2. februar 2018

Startlisten til mandag kommer på lørdag.

Vi håber, at banen kan blive åbnet i løbet af søndagen. Der er tegn på¨, at vores område går fri af de snebyger, der er varslet for resten af landet. 

God weekend.

/Seniorudvalget


30. januar 2018

Tilmelding til mandag d. 5. februar.

Det er endnu uvist om banen bliver åbnet igen efter fredag. Men vi overfører IKKE listen fra i mandags, så hvis du vil spille med på kommende mandag, skal du tilmelde dig på sædvanlig vis.

/Seniorudvalget


29. januar 2018.

AFLYST - AFLYST - AFLYST.

Grundet den megen regn og  varsling om stormstyrke aflyses dagens match. Vi kan også forvente meget vand på banen og mange afbud.

Ha' en god dag alligevel - ses næste mandag.

/Seniorudvalget


23. januar 2018

Resultater fra mandag på plads.

Der var ikke så store scores som sidste gang, men banen var også i væsentlig dårligere stand  med snebelagte og isede områder. Men det er jo også vinterspil.!

/Seniorudvalget


17. februar 2018

Resultater fra mandag er sat ind. Fine scores.!

/aag.


15. januar 2018

Stormende åbning på årets første spilledag. 

Vi blev blæst godt og grundigt igennem på årets første spilledag og med en temperatur omkring 0 var det ikke mange der vovede sig i kast med de bagerste ni huller. 

Omkring 60 seniorer havde tilmeldt sig, men en del valgte at melde fra til matchen, da de havde luftet hunden om morgenen.! Men banen var faktisk OK efter årstiden, og det var ikke så slemt, da vi først var kommet rundt på hul 1.

På trods af de svære forhold går der forlydende om høje scores, men det ser vi i morgen, når resultaterne kommer på. 

Velkommen til en ny sæson.!

/Seniorudvalget 


12. januar 2018

Ny startliste til mandag.

Pga. en misforståelse med listen på opslagstavlen, er der lavet en ny startliste til mandag. 

Bemærk lige de let justerede hcp-grænser. De gælder indtil standerhejsningen. Så vurderer vi om de skal rettes til sommerspillet.

/Seniorudvalget


9. januar 2018

Årsplanen er på plads og vi er klar til en ny sæson.

Efter seniorudvalgets møde g.d. er årsplanen nu på plads. Årsplanen kan ses her på forsiden til højre i billedet, men mere udførligt under menupunktet: Kalender. Der tages forbehold ændringer.

Mange er allerede ved at tilmelde sig til den første match på mandag, og vi håber at vintervejret vil arte sig, så vi kan komme i gang.

Husk at trykke Crtl+Shift+F5, hvis ikke du kan se kalenderen.!

/Seniorudvalget




5. januar

  GODT NYTÅR 2018..!

 

Vi ønsker alle seniorgolfere et rigtigt godt nytår og håber i er kommet vel gennem julens strabadser og er klar til nye opgaver med vores fælles interesse.

 

2017 var igen et herligt år med mange fine spilledage og mange deltagere i vore matcher. Vi har haft et gennemsnit på 87 deltagere i matcherne fra 1. april til 31. oktober med 106 deltagere som det højeste antal. Så er vi mange.! Der er 168 spillere der har deltaget i årsmatcherne fordelt med 49 i 9 hl. rækken og 119 i 18 hl. rækkerne. Det er status quo ift. 2016.

 

Vores spisedag har haft lidt vigende tilslutning; ikke noget alarmerende, men dog ærgerligt. Tilslutningen til vores venskabsmatcher var lidt svingende. Turen til Sindal i foråret var ikke overvældende. Godt nok var der ekstremt dårligt vejr på dagen, men det var ikke varslet på forhånd. Deltagerantallet til Hvide Klit var derimod overvældende, vi var lagt flere end vore venner fra Hvide Klit. Den ”hemmelige” tur gik til Læsø og det med et flot deltagerantal. Dagen startede med en pivende kuling og en "spændende" tur over Læsø rende, men vi kom alle helskindet igennem og havde en dejlig dag på Læsø.

 

Årsafslutningen i Arena Nord havde mindre tilslutning end de seneste år. Det var lidt ærgerligt, men os der var med, havde en rigtig dejlig dag med lækker mad, godt humør og stor danseglæde.

 

Igen i 2017 valgte vi at spille til ”Stafet For Livet”. Der blev lagt så flot et beløb som kr. 5.200,- fra jeres side. Beløbet blev modtaget med stor taknemmelighed fra arrangørerne af arrangementet på Knivholt.

 

Seniorudvalget har udvidet besætningen og vi byder velkommen til Lona Michelsen, som gerne vil gøre en indsats i vores seniorklub. Det glæder vi os til.

 

2018-programmet er ved at være parat og efter udvalgets møde mandag d. 8. januar bliver det offentliggjort sammen med evt. nye tiltag. Vi har ikke de store, revolutionerende ting på bedding da vi føler, at i er rimeligt tilfredse med den måde det kører på. Første spilledag i 2018 er mandag d. 15. januar såfremt baneforholdene er til det. Vi har været plaget af store vandmængder siden august, men vi håber på en bedring af forholdene. Men vejret kan vi ikke gøre så meget ved, selvom vi prøver ihærdigt.!

 

Godt nytår til jer og jeres pårørende – vi glæder os til at være sammen med jer igen i 2018. 

/Seniorudvalget

 

22. december

God jul og godt nytår.

Seniorudvalget ønsker alle seniorgolfere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 

Udvalget træder sammen mandag d. 8. januar og planlægger 2018-sæsonen. Første spilledag i det nye år er mandag d. 15. januar.

/Seniorudvalget


8. december

Årspointlisterne.

Årspointlisterne er nu sat på; de kan ses under menuen: Års-point. Her kan du se hvor mange der har deltaget i de fire grupper og se din egen placering og point.

/Seniorudvalget


6. december

Syv spillere deltog i alle 23 matcher.!

Det er trofaste spillere vi har i seniorafdelingen. Ikke mindre end syv spillere deltog i alle 23 runder om årspoint og seks af dem var endda med til afslutningsfesten. De syv spillere er:

Thomas Karlsen, Arne Guldsing, Jan Larsen, Svend Thomsen, Preben Severinsen, Arne Jørgensen og 750 Birthe Christensen. De fik en lille erkendtlighed for deres trofasthed.

/Seniorudvalget


6. december

Vi siger mange tak for gaven.

Udvalget vil hermed sige mange tak for gavekortet, som vi fik mandag til årsafslutningen. Vi er alle indstillet på at køre videre i næste sæson og har endda suppleret os med et ekstra medlem. Det er 116-838 Lona Michelsen der indtræder i seniorudvalget fra nytår. Velkommen til Lona.

/Seniorudvalget


5. december

Årsvinderne.

Vinderne i de fire grupper, hvor 15 ud af 23 afdelinger var tællende blev følgende:


9 hl. rækken:

1. Chr. Klit Simonsen, 90 point

2. Thomas Karlsen, 69 point (flest spillede matcher)

3. Lona Michelsen, 69 point

4. Søren Stig Meyer, 63 point

5. Bent Kobberup, 59 point.


18 hl. gruppe 1:

1. Jan Jørgen Hansen, 134 point

2. Arne Sylvester Larsen, 124 point

3. Viggo Thomsen, 120 point

4. Finn Merrild Sørensen, 109 point

5. Frede Nejsum, 102 point


18 hl. gruppe 2:

1. Arne Guldsing, 139 point

2. Niels Anesen, 116 point. 

3. Arne Olesen, 102 point

4. Svend Thomsen, 99 point (flest spillede matcher)

5. Flemming Birkmose, 99 point


18 hl. gruppe 3:

1. Arne Jørgensen, 126 point (flest spillede matcher)

2. Poul Kristiansen, 126 point

3. Kaj Wagner, 106 point

4. Winnie Andreasen, 94 point

5. Svend Erik Haller, 92 point


Uafhentede præmier kan hentes hos Aage - kontakt 2421 4931 - for aftale.

/Seniorudvalget


5. december

Fin årsafslutningsfest

Mandag eftermiddag/aften sluttede vi for alvor sæsonen af med vores traditionelle afslutningsfest. Der var lidt vigende tilslutning denne gang, men de deltagende havde en rigtig hyggelig dag. Arena Nord diskede op med en lækker buffet og efter maden og kåringerne af årets vindere i de fire grupper - se andet indlæg - blev der danset igennem indtil "Skuld gammelt venskab rent forgo" lukkede og slukkede festen.

/Seniorudvalget.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu