2. kvartal 2016 - Seniorklubben

Seniorklubben
Gå til indhold

Hoved menu:

2. kvartal 2016

Nyhedsarkiv
 

28. juni

Fin dag sammen med Hvide Klit seniorer.

I rigtig dansk sommervejr - sol, lidt blæst og lidt byger - havde vi en rigtig dejlig dag sammen med vores venner fra Hvide Klit. Og efter en 18 hullers holdmatch nød vi i fulde drag Christinas lækre buffet med rigtig mormor-æblekage til kaffen. Uhm...!


Resultater:

Holdmatch:

1. Hold 1A 111 point - Jørgen Olesen, Jørgen Jørgensen, Karsten Thorst og Søren Sørensen.

2. Hold 3 103 point - Jan Hansen, Kurt Frænde, Per Fuglsang og Arne Jørgensen.

3. Hold 8A 102 point - Frede Nejsum, Leif Hellsten, Svend Skrubbeltrang og Bente Brassøe.

4. Hold 10 101 point - Ingelise Knøsen, Knud Erik Andersen, Jørgen Toftegaard og "Pedro".

Individuelt:

Bedste dame Hvide Klit: Lone Myhlenberg, 30 point.

Bedste dame FGK: Bente Brassøe, 34 point.

Bedste herre Hvide Klit: Leif Jensen, 30 point.

Bendste herre FGK: Karsten Thorst, 35 point.

Nærmest til Flaget:

Hul 2: Herre: Karl E. Andreasen, FGK, 7.90 mtr. Ingen damer på green i første slag.

Hul 13: Herre: Jan Hansen, FGK, 1.22 mtr. Bedste dame: Kirsten Christensen, HK, 1.72 mtr.


Nu kører vi på med turneringen om årspointene henover sommeren.

/Seniorudvalget


26. juni

Klar til at tage mod Hvide Klit.

Vi håber at vejret arter sig. Lidt regn måske men ikke voldsomt. Så lad os give vores venner nordfra en god oplevelse i morgen på en flot bane.

Mød gerne ind inden kl. 08.15, så  er der ikke så meget pres på.

/Seniorudvalget


23. juni

Nu er det ikke hemmeligt mere.!

Seniorudvalget har besluttet at dette års "hemmelige tur" går til Randers Fjord Golfklub. En klub vi ikke har besøgt før. Turen er som bekendt mandag d. 12. september og vi kører samlet i bus. Vi håber mange har lyst til at deltage i turen.

Nærmere information følger med tidsplan og gebyr.

/Seniorudvalget


23. juni


Der er indløbet en klage til klubben, og vi er blevet kontaktet for at bringe budskabet:
Der er klaget over, at der flere steder på banen er opstået en syrlig og ildelugtende stank.
Denne særlige aroma opstår, når de’ herrer på deres runde, når til det tidspunkt, hvor de skal af med deres ”kurfyrstelige vand”. Når dette tidspunkt oprinder, bedes De bevæge Deres legeme samt vedhæng så langt ind i tykning og skov, at områder på teesteder, fairway og greens ikke generes af de derved fremkomne særlige dufte.!
Det være herved gjort.


/Seniorudvalget


23. juni

Nyt fra regeludvalget.


Udvalgets opgaver
At rådgive og vejlede klubbens spillere om golfregler samt fortolke golfreglerne i tvivlstilfælde.
At være dommere i klubturneringer, divisionsturneringer o.lign.
At assistere ved baneopsætning, banerating o.lign. 
 
En snor i en tee.
Spørgsmålet har været oppe flere gange, og regeludvalget har derfor taget det under behandling. 
Der er spillere som binder en snor til deres tee, for nemmere at kunne finde den, når der er slået et slag. 
Lad det være sagt med det samme, at dette ikke er tilladt, hverken som en løs snor eller en snor der evt. er forbundet til en pitchfork eller en anden tung genstand, eller en snor bundet som en sløjfe. Benytter man sådan en, er man diskvalificeret
Der er dog en undtagelse, som især gælder for de som spiller om vinteren, og benytter de velkendte ”vinter-tees”, der ofte er forbundet med en snor. Dette vil være tilladt, så længe at denne snor ikke benyttes som retningsgiver ved et slag.

For de interesserede kan dette læses hos R&A her(på engelsk):http://www.randa.org/News/2012/06/Teeing-the-Ball

REGELUDVALGET

19. juni

Match med Hvide Klit seniorer.

Mandag d. 27. juni er der den årlige match sammen med seniorerne fra Hvide Klit. Denne gang skal vi spille på vores egen bane. Der er gunstart kk. 09.00 og vi spiller en 18 hl. holdmatch (tre tællende) og med nærmest til flaget hul 2 og 13.

Efter matchen skal vi hygge os med Christinas lækre buffet og med præmieuddeling for matchen. Før matchen får vi en lille een til halsen. Mødetid senest kl. 08.15. Der er præmier til de fire bedste hold, bedste M/K fra de to klubber og nærmest til flaget M/K.

Du skal tilmelde dig senest fredag kl. 12.00. Så kommer startlisten på i løbet af lørdag formiddag.

Husk at tilmelde dig på Hv.Klit booking-knappen øverst i meny-kolonnen..!

/Seniorudvalget


19. juni

Startlisten er på plads.

Efter lidt forsinkelse pga andre vigtige opgaver, er startlisten til i morgen nu på plads.

Tak for jeres tålmodighed.

/Seniorudvalget


17. juni

Startlisten er forsinket

Som beskrevet herunder er startlisten forsinket, i hvert tilfældet til sent lørdag aften, men forventeligt til søndag formiddag.

-jk


16. juni

Meget flotte resultater.

Der blev taget godt for sig at retterne i mandags i det dejlige vejr. Rigtig mange fik nyt handicap og lavede flotte scores. Tillykke med det. 

Og når man laver en birdie på hul 16, kan man ikke komme tættere på flaget i to slag.!

Startlisten til mandag bliver først lavet lørdag og kommer sent på, da holdsætteren har presserende opgaver hele fredagen og en del af lørdagen. Men I skal nok komme ud at spille allesammen.

/Seniorudvalget 


10. juni

Startlisten til mandag er på plads.

Vi forsøger igen med at spille nærmest til flaget i to slag. 9 hl. spillerne på hul 9 og 18 hl. spillerne på hul 16. God fornøjelse.

God weekend.

/Seniorudvalget

 

7. juni

Resultat fra mandag er på plads.

Vi beklager, at der gik kludder i Nærmest til Flaget-konkurrencen. Vi afvikler den på mandag i stedet.

Når vi er omkring 100 spillere, skal vi sørge for at spille hurtigt og komme fremad. Vi har fået en lille klage over, at en bold først på dagen, brugte megen tid på at lede efter bolde og ikke lukkede igennem, som vi skal og dermed var årsag til megen ventetid for de efterfølgende. Det er naturligvis ikke acceptabelt og det må vi stramme op på. Hjælp venligst med det.!

Selvom vi spiller seniorgolf, skal vi sørge for hurtigt spil og selvfølgelig lukke igennem, hvis der kommer hurtigere bolde.

/Seniorudvalget


4. juni

Startlisten på plads.

Startlisten til mandag er lavet og sat på. Igen oppe og ramme 100 deltagare.!

Bemærk, at der er Nærmest til Flaget i 2 (to) slag på hul 9 (9 hl. spillere) og på hul 16 (18 hl. spillere). 

God weekend i det fantastiske vejr..

/Seniorudvalget


01. juni

Resultatetet fra mandag er på plads.

Igen en meget fin tilslutning og vi kom da gennem uden alt for mange problemer, men lidt våde.!

/Seniorudvalget


25. april

Fin spisedag med Texas.

Mandagens Texas med spis og præmier var et velbesøgt indslag og vi nåede næsten i mål inden regnen kom - dejligt.

Resultater:

9 hl. Texas Schramble:

Forni:

1. Hold 2 - Chr. Klit Simonsen, Jørn Petersen, Bent Kobberup og Elin Guldsing, 37 slag.

2. Hold 1 - Gert Schriver, Eivind Ravn, Aage Gøgsig og Esben Johansen, 39 slag.

Bagni:

1. Hold 17 - Erik Sørensen, Lone Michelsen og Kaj Wagner, 39 slag.

2. Hold 18A - Per Hundborg, Fl. Birkmose, Henny Svenningsen og Jørn A. Madsen, 40 slag.

Nærmest til flaget:

Hul 2: Herrer - Bent Toldbod, 2,83 m. Ingen damer kom på green.

Hul 13: Damer - Lone Michelsen, 0.90 m. Herrer - Carl B. Johansen, 1,60 m.    

Klappepræmie:

Hold 18 - Calle Boyum, Henny Petersen, Asger Svendsen og Poul Højriis.

/Seniorudvalget


25. april

Vandrepræmie.

Et medlem af seniorgruppen har sponsoreret en særpræget "skulptur", som skal uddeles på hver spisedag. Præmien gives til en seniorspiller, der på een eller anden måde har leveret en usædvanlig præstation i den forgangne periode. Ihændehaveren af "skulpturen" skal motivere, hvorfor han giver modtageren retten til at opbevare klenodiet til næste spisedag.

Foreløbig har Henning Jensen og Asger Svendsen haft fornøjelsen og mandag var det Jørgen Olesen der modtog skulpturen.

Vi ønsker tillykke.!

/Seniorudvalget


20. maj

Startlisten til Texas på mandag er på plads.

Vi spiller 9 hl. Texas med Nærmest Flaget hul 2 og 13. Der er tee off kl. 09.00 og mødetid senest kl. 08.15. Frokost efterfølgende med præmieuddeling.

Ses derude.

/Seniorudvalget, hv

11. maj

Hvor er i bare go'e..!

Det var en rigtig flot dag og med masser af fine resultater. Og så lige 104 spillere, der blev registreret. Flot.!

Næste spilledag er TIRSDAG d. 17. maj pga. pinsen.!

/Seniorudvalget


6. maj

Startlisten er på til mandag

Igen er der over 100 tilmeldte.! Det kræver lidt smidighed, men lad os nyde det fantastiske forårsvejr og den flotte bane. Det kan ikke være bedre.!

God weekend.

/Senioudvalget


30. april

Startlisten til mandag er sat på.

Velkommen til 100 spillere..!!

/Seniorudvalget


25. april

Flot dag på Sindal Golfklub.

Det blev en rigtig flot og solrig dag på den smukt, kuperede Sindal Golf. Vi var 36 spillere afsted og der blev spillet flot med mange finde resultater.


Udvalgte resultater med FGK-spillere:

Bedste FGK-herre: Arne Syvester,40 point.

Bedste FGK-dame: Ingelise Niilonen. 33 point

Nærmest flaget hul 2 - damer: Ingelise Niilonen, 2,56 mtr.

Nærmest flaget hul 2 - herrer: Bent Jensen, 5,60 mtr.

Holdspil - 3 bedste tællende:

1. 120 point med Svend Skrubbeltrang og Henrik Lolk

2. 120 point med Vita Lolk og Hanne Midtgaard

3. 119 point med Ole B.Nielsen og Lasse Fjeld

4. 113 point med Johs. Eriksen og Niels Chr. Andersen.

/Seniorudvalget


22. april

Resultat fra mandag på plads.

Vær opmærksom på, at scorekortene skal afleveres i seniorkassen på spilledagen.! Desværre måtte vi diskvalificere tre spillere i mandags, der havde lagt deres scorekort i herredagskassen. Disse blev ikke fundet før onsdag aften.

Skulle du glemme at aflevere, så ring og aftal hvordan du forholder dig. Enten til Kongsø eller en fra udvalget

/Seniorudvalget


20. april

39 seniorer tilmeldt til Sindal på mandag.

Til mandagens match i Sindal er tilmeldt 39 spillere fra os. Det er OK. Skulle du være kommet for sent, så prøv lige at ringe 2421 4931 (Aage).

Vi skal møde deroppe senest kl. 08.15 og vi betaler gebyret der. Hav venligst aftalte penge med kr. 255,00.

Ses deroppe.

/Seniorudvalget


19. april

Sindal, mandag d. 25. april.

Husk tilmeldefristen er onsdag d. 20. april kl. 16.00.!

/Seniorudvalget


15. april

Mandag og lidt mere...

Startlisten til mandag er sat på. Igen flot deltagelse. Nu håber vi på tøvejr, så vi undgår alt det bøvl.!

Husk, hvis du har ændringer, er det vagten, du skal ringe til.

Og lige en reminder: Hvis du er kommet lidt sent med din tilmelding om fredagen (kl. 12.00) skal du ringe til Aage. Han laver startlisten lige over middag og det giver meget besvær, hvis den skal laves om. Tak.


Nedslagsmærker.

Vi skriver gang på gang, at vi skal rette nedslagsmærker op på greens. Hvis du har set billedet på FGK hjemmeside, vil du se hvorfor.! Lad aldrig sådan et billede komme på en tirsdag.!!


Sindal, mandag d. 25.april - OPDATERET.!

Vi skal en tur til Sindal d. 25. april og du kan tilmelde dig allerede nu under menupunktet "Sindal booking". Lad os møde talrigt op. Sindalbanen skulle stå rigtig flot.

Hvis du ønsker en bil i Sindal, kan du ringe på 9893 4422

/Seniorudvalget


12. april

Resultater fra mandag på plads.

Desværre blev vi ramt af nattefrost natten til mandag og måtte foretage en hurtig rokering. Det resulterede i, at en del måtte melde fra til matchen pga andre aftaler.

Ud fra dette har vi valgt kun at give præmier for placeringerne, men undlade, at matchen er tællende til årspoint. 9 hl. spillerne startede både på forni og bagni, men bliver præmieret samlet uanset sløjfe. 

Vi beklager den megen "tumult", men tak fordi i tog det med godt humør og oprejst pande. Og vigtigt - de fleste kom ud at spille golf i et fantastisk vejr og på en fin bane. 

Ses derude.

/Seniorudvalget


11. april

BANEN LUKKET INDTIL KL. 09.!

Vi har lige fået meddelelse fra greenkeeperen, at banen først bliver åbnet kl. 09.00. 

De spillere, der skal slå ud fra 07.30 til 08.52 kan slå ud fra kl. 09.00 til 10.22 i samme rækkefølge på bagni. 

Spillere, der er påsat til kl. 09.00 til 11.00 slår ud til normal tid på forni.

Der giver lidt gener og uro, men det må vi tage med. Vi beklager.

God tur allesammen.

/Seniorudvalget


8. april

Startlisten til mandag er klar.

Så er årets anden startliste klar til mandag. Over 100 spillere på denne tid af året ser rigtig godt ud.

God weekend til jer alle.

/Seniorudvalget


5. april

Flot start på sommersæsonen.

Det blev en meget flot start på sommergolfen og kampen om årspointene. Ikke mindre en 87 golflere var klar fra start, og nød den for årstiden meget smukke bane. De lover godt for den nye sæson. 

Og hallo for en start, hr. Hundborg.!

/Seniorudvalget


1. april

Første startliste på plads til sommerspillet.

Små 90 seniorgolfere har tilmeldt sig til årets første turnering om årspoint. Det må siges at være flot. Nu håber vi på, at der ikke er nattefrost i weekenden og mandag. Hvis der er, kan vi blive nødsaget til at slå ud lidt senere. Men det kan vi først blive klar på mandag morgen.

Ses derude.

/Seniorudvalget 

 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu