4. kvartal 2015 - Seniorklubben

Seniorklubben
Gå til indhold

Hoved menu:

4. kvartal 2015

Nyhedsarkiv
 

1. december

Årspoint.

Oversigten over årspointene er sat på siden for alle grupper. Se under "Årspoint" og Årsvinderne".

De årspræmier, der ikke blev udleveret mandag aften, kan afhentes hos Aage, Askekrogen 3. Bedst at kontakte på 2421 4931 før henvendelse.

/Seniorudvalget


1. december


Afslutningsfesten.

Kl. 15.00 mødte 102 feststemte seniorer frem i Arena Nord. Og de fik en herlig dag/aften. En lækker julebuffet med øl og snaps satte yderligere stemningen i vejret og en lille konkurrence med VM-tophuser som præmier vakte stor moro. 

Så var der tid for årets julegave og det var en glædelig overraskelse. Udvalget havde haft de skandinaviske briller på og havde indkaldt svenske Tina Gillberg (hende med Lucia-pigerne) og norske Morten Nordheim, herboende musiklærer og forfatter til de nye Tordenskjoldsange. Og det var bestemt et rigtigt godt valg. Selvom det meste skete på norsk og svensk var der ingen sproglig barriere med de mange smukke sange, der kom fra det dygtige par, lige fra Erik Grib og Poul Krebs til Elvis Presley og Anita Lindblom - det var klasse.!

Overrækkelse af årspræmierne er også et festligt indslag og seniorspillerne havde en gave med til udvalget, som i samme åndedrag meddelte, at de fortsatte ufortrødent i det nye år.

Og efter et par timer dans med et stuvende fyldt dansegulv, var det tid at sige glædelig jul og tak for i år.

Tak til jer allesammen - det var en fantastisk dag.!

/Seniorudvalget


29. november
Det bliver lidt blæsende.
Efter alle vejrprognoser at dømme, bliver der lidt blæsevejr over natten. Men både DMI og  YR lover ok vejr i morgen formiddag, så vi forventer at gennemføre glöggmatchen.
Under alle omstændigheder mødes vi til glögg og æbleskiver mandag kl. 11.00.

Seniorudvalget


27. november
Årets sidste startliste er på plads.
Så er der gjort klar til årets sidste match - 9 hl. Texas Schramble. Vi møder senest kl. 08.15 og har gunstart kl. 09.00. Efter matchen serveres der glögg og æbleskiver og vi deler præmier ud for dagens spil. Præmie til de to bedste hold på begge sider.
Og så skal der varmes op til årets fest i seniorklubben. 101 tilmeldte til julefrokost/årsafslutning - det lover godt. Vi glæder os - god weekend - ses mandag.

/Seniorudvalget


24. november
Superflot vejr til spisedagen.

Mens andre landsdele kæmpede mod snemasser bød Frederikshavn Golf ind med et flot vintervejr til årets sidste spisedag og præmieuddeling.
Vi spillede en 9 hl. holdmatch (3. bedste) med følgende resultater:
Holdspil:
Forni:
1. Hold 8A - Bjarke Fredborg, Karsten Thorst, Svend Thomsen og Henny Svenningsen, 73 p.
2. Hold 9A - Bent Toldbod, Rigmor Jensen, Niels C. Andersen og Kai Pedersen, 65 p.

Bagni:
1. Hold 10A - Ole B. Nielsen, Johs. Eriksen, Arne Jørgensen og Birthe Sørensen, 57 p.
2. Hold 10 - Ejvind Ravn, Lisbeth Thomsen, Ole Saabye Ottosen og Preben Severinsen, 55 p.

Individuelt:
Damer forni: Henny Svenningsen, 24 stb.
Damer bagni: Birthe Sørensen, 22 stb.
Herrer forni: Svend E. Haller, 23 stb. og Svend Thomsen, 22 stb.
Herrer bagni: Kaj Wagner, 19 stb., Anders T. Christensen, 18 stb. og Ejvind Ravn, 17 stb.

Klappepræmie:
Hold 2: Chr. Klit Simonsen, Svend Skrubbeltrang, Lisbeth Vestmark og Alf Sørensen.

Sidste arrangement i år er mandag d. 30. november med glöggmatch og gunstart kl. 09.00 og årspræmiefest/julefrokost kl. 15.00 i Arena Nord.
/Seniorudvalget


20. december.
Holdopstillingen til mandag er på plads.
Mandag spiller vi en 9 hl. holdmatch, hvor de tre bedste er tællende til holdscoren. Desuden er der Nærmest til Flaget på hul 2 og 13. Mødetid som sædvanligt senest kl. 08.15 og gunstart kl. 09.00.!

Efter matchen får vi lidt mad og præmieuddeling for dagen og den seneste tids vinterspil.

Skulle det usandsynlige ske, at vi pga vejret må aflyse matchen, fastholder vi spis og præmieuddeling i så fald kl. 11.30.

Husk at mandag er sidste dag for tilmelding til årsfesten/julefrokosten mandag d. 30. nov. Der er allerede rigtig mange tilmeldt, men vi kan godt have plads til nogle stykker flere. Flere har spurgt til kontonummeret i SparNord. Det kan ses i menuen til venstre under Juleafslutning. En del har bare skrevet sig på listen med bordønsker, men vi skal også have en egentlig tilmelding - også til Glöggmatchen.!

Husk også - sidste chance for køb billetter til MENY's vinsmagning er mandag.!

/Seniorudvalget


Det var vådt..!
Med en meget våd start på dagen blev det et minimeret felt på 15 spillere der trodsede vejrguderne og gik en runde. Et par enkelte vovede sig ud på 18 huller. Det vides ikke i skrivende stund, om de er kommet ind endnu. Der var fem deltagere i hver gruppe og seniorudvalget har vist storsind og givet præmier til de to bedste.! Fortjent.

Det var sidste runde "almindelig" golf i denne sæson. Nu er der spisedag kommende mandag med præmieuddeling for efterårets vinterspil og mandag d. 30. nov. er der så årsafslutning og julefrokost med hyggelig glögg-match om formiddagen. Vi håber at se rigtig mange der også.

/Seniorudvalget


13. november

Startlisten til mandag er sat på.

Det var ikke den helt store udfordring at lave startlisten denne gang. Er vi ved at skrue ned for aktiviteterne.? Forståeligt, der har også været meget gang i den hele året.

Tilmeldingen til årsafslutningen er meget fin allerede nu. Der er ophængt en opdateret bordliste på tavlen. Skriv jer derpå, hvis i ønsker at sidde sammen med nogle bestemte. Men husk også at tilmelde jer - både til festen og glögg-matchen.

Og julegaven er købt.! Men den åbnes ikke før festen.
/Seniorudvalget

11. november
Vinsmagning hos MENY, Gl. Skagensvej.
I lighed med sidste år har vi fået et antal billetter til vinsmagning hos MENY på Gl. Skagensvej til en favørspris på kr. 75,00. Foruden masser af vine er der masser af specialiteter at smage på.
Købmand Peter Nielsen vil gerne se os Torsdag d. 26. november kl. 19-21.
Du kan få billet ved at henvende dig til Aage - 2421 4931 - eller du kan købe dem hos vagten på mandag d. 16. nov. eller allersenest mandag d. 23. nov. (spisedagen).

/Seniorudvalget


3. november
Flotte resultater og tilmelding til afslutningsfest.!
Mandagens spil var præget af flotte resultater i det dejlige efterårsvejr. Se resultatlisten.
Vi åbner allerede nu for tilmelding til julefrokosten/årsafslutningsfesten. I menu'en til venstre "Juleafslutning" kan du tilmelde dig til både fest og glöggmatch. Husk præcis angivelse af, hvad du deltager i og navn på evt. ledsager, der ikke er spiller.

/Seniorudvalget  


2. november
Vedrørende EDS
I Seniorklubben har turnerings-komiteen (Seniorudvalget) besluttet, at der ikke skal handicapreguleres for spil om mandagen i vinterperioden. Da der er tale om en turnering med præmier, er dette altså gældende, og der kan derfor ikke afleveres EDS-resultater for spil i Seniorklubben om vinteren.

Med hensyn til EDS, så er det således, at ønsker man at gå en EDS runde, SKAL det annonceres højt og tydeligt på 1. tee-sted inden det første slag slås. Man kan ikke beslutte på 9. eller 18. hul, at man netop har gået en EDS-runde. Indberetter man sådanne resultater, er det at betragte som snyd og resultatet vil blive slettet.
-jk


1. november

Så kan i godt begynde at glæde jer.!

Årsafslutningsfesten/julefrokosten er planlagt. Mandag d. 30. november starter vi med en glöggmatch kl. 09.00 og kl. 15.00 mødes vi i Spar Nord loungen i Arena Nord til årets fest.

Her er der anrettet en lækker julebuffet med efterfølgende præmieuddeling for årsspillet og dagens glöggmatch. Det hele rundes af med en svingom indtil kl. ca. 21.00.
Hele herligheden - incl. 1 genstand samt ½ fl. snaps pr. seks personer - koster kr. 200,- for seniorspillere og kr. 230,- for gæster/pårørende. For glöggmatchen er gebyret kr.40,-.
Igen i år kan man skrive sig på et bord. Bordseddel bliver hængt op på opslagstavlen fra mandag d. 9. november. Der åbnes også for tilmelding denne dag.

Vi ses til en festlig dag.

/Seniorudvalget


30. oktober

Imponerende - 100 spillere tilmeldt til mandag.!

Startlisten til mandag er sat på. Vi starter alle på hul 1 og vi spiller til sommerbanen, hvis ikke der kommer sne og frost over weekenden. Bemærk første tee-off er kl. 07.45.!

God weekend - ses derude.

/Seniorudvalget


24. oktober

Startlisten til mandag er sat på.

Startlisten til mandagens match er sat på. Imponerende antal til den første vintermatch - 92 spillere.!

Bemærk,at vi alle starter på bagni, da greenkeeperne er i gang med at proppe greens på forni.

Det er de første ni huller, der er tællende i matchen. 18 hl. spillerne skal påregne at spille vinterbane på forni, men brug bare den alm. konverteringstabel.

Se iøvrigt nedenfor ang. vinterspillet.

God weekend - ses mandag.

/Seniorudvalget 


23.oktober

Vinterspil.

Der er kommet nye oplysninger om vinterspillet - se Frederikshavn Golfklubs hjemmeside.!

Startlisten til mandag bliver først lavet lørdag og kommer her på siden lørdag aften.

/Seniorudvalget


20. oktober

Nu starter vinterspillet.!

Mandag starter sæsonen for vinterspil. Vi spiller 9 hullers match, men det er naturligvis tilladt at gå videre på 18 huller, men det er de første ni, der bliver præmieret.

Det kan til tider blive aktuelt at starte på bagni pga af greenkeepernes vinterforberedelser.

Når du tilmelder dig, skal du huske at markere om du spiller 9 eller 18 huller, så vi kan sammensætte holdene bedst.

Det er lidt uvist om vi spiller vinterbane fra start eller det kommer senere, men der er ved at blive sammensat en vinter-konverteringstabel, da tee-stederne er flyttet for både damer og herrer. Det vil betyde, at man ikke kan skrive scorekort ud på computeren. Derfor skal du selv skrive scorekortet og sætte streger. Det er derfor vigtigt, at du kender handicap præcist.

/Seniorudvalget


20. oktober

Flot afslutning på sommerspillet.

Mandag havde vi afslutning på sommerspillet og det blev en fin markering på overgangen med højt sol og en lille smule frost. Der var 91 deltagere i arrangementet. Efterfølgende var der god mad og præmier for hele efterårssæsonen.


Vi spillede en 9 hl. TEXAS med følgende resultater:

Forni:

1 - hold 1: Carl Boyum, Aage Gøgsig, Henning Berentzen og Birgit Rømer, 38 point.

2 - hold 8A: Hans J. Rømer, Hans J. Jensen, Kaj Wagner og Hanne F. Jensen, 40 point.

3 - hold 3: Jørgen Thomsen, Gert Schriver, Knud Mellergaard og Ida Ehlern, 40 point.

Bagni:

1 - 17A: Ingelise Niilonen, Svend Aa. Jensen, Flemming Birkmose og Sten Hviid, 40 point.

2 - 17: Per Hundborg, Mogens Hørby Jensen, Karsten Thorst og Elin Guldsing, 40 point.

3 - 10A: Jørgen Brassøe, Erik Andersen, Svend Aage Jensen og Hanne M. Pedersen, 41 point.

Nærmest Flaget:

Hul 2 - Svend Thomsen, 8,16 m

Hul 13 - Svend Skrubbeltrang, 0,56 m

/Seniorudvalget


16. oktober

Stor opbakning til mandagens Texas.

Mandag tager vi afsked med sommergolfen. Det sker med deltagelse af godt 90 seniorer.!

Vi spiller en 9 hl. Texas med Nærmest til flaget på hul 2 og 13. Du kan se holdopstillingen i menu'en.

Efterfølgende er der spis og masser af præmier til uddeling. Du må meget gerne møde inden kl. 08.15, så har vi tid til det hele. Første tee off er kl. 09.00.

Ses derude.

/Seniorudvalget


13.oktober

Det var en forrygende afslutning på sommerspillet.!

Alle fire grupper var meget åbne før sidste match i mandags.Og der blevfen kæmpet til sidste bold og hul. Men meget tæt i alle grupper.

Det er de 15 bedste resultater der er tællende og det bliver ikke offentliggjort før til årsafslutningen d. 30. november.!

Nu har vi en ordenlig  portion præmier der skal deles ud på mandag, hvor vi spiller en 9 hl. Texas Schrample. Tilmelding senest fredag kl. 12.00.

/Seniorudvalget


9. oktober

Startlisten til årets sidste match om årspoint er sat på.

På mandag spiller vi årets sidste match om årspoint. Der er stor spænding i flere rækker og for at lave det til en slags finale, har vi sat de fire øverste i puljerne i samme bold, hvis de da er tilmeldt.

Vi har dog, hvor det er mand/kone der kæmper mod hinanden, sat dem i forskellige bolde, da vi ikke vil forårsage familiære stridigheder på banen.!

Vi håber i får en fornøjelig dag på golfbanen.

Ses derude.

/Seniorudvalget


2. oktober.

Startlisten til mandag er på plads.

Oktobers første startliste er på plads. En lille nedgang i deltagerantallet kan konstateres. Men nu spidser det til. To gange tilbage i kampen om årspointene og der er meget tæt løb i flere klasser.

I skal også tænke fremad mod årsafslutningen. Det er en uge tidligere i år pga VM i håndbold, hvor Frederikshavn (Arena Nord) er een af værtsbyerne. Så kryds i kalenderen mandag d. 30. november -her er der fest.!

Bemærk, at vi er gået over til vintertid - første tee-off kl. 08.00.

/Seniorudvalget

 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu