4. kvartal 2016 - Seniorklubben

Seniorklubben
Gå til indhold

Hoved menu:

4. kvartal 2016

Nyhedsarkiv

Resultater fra matchen.

9 hl. Texas Schramble.

Forni:

1. Hold 5 - 34 point: Jan Hansen, Torben Juhl Madsen, Bent Kobberup og Astrid Mortensen.

2. Hold 9 - 34 point: Frede Nejsum, Jette Jensen, Preben Severinsen og Niels Chr. Andersen.

Der var to hold mere med 34 point på forni.

Bagni:

1. Hold 17 - 34 point: Finn Christensen, Henrik Lolk, Ole Saabye Ottosen og Elin Guldsing.

2. Hold 10 - 35 point: Jørgen Brassøe, Aage Gøgsig, Henny Svenningsen og Asger Svendsen.

/Seniorudvalget


2. december

Klar til match og fest.

Startlisten til mandagens og årets allersidste match er sat på. Fornuftigt vejr bestilt og Arenaen står klar til at tage mod os. Det kan kun blive godt.

Mandag er mødetiden som sædvanligt senest kl. 08.15 og gunstart hhv. 08:55 og 09:00. Gebyret er kr. 40,-.

Vi ses - og god weekend til jer alle.

/Seniorudvalget


30. november

Årsfesten betaling.

Flere har gjort opmærksom på, at kontonummeret til indbetaling af festgebyret er forsvundet. Det råder vi straks bod på, så her er det:

SparNord 9076 13957 47084

På festligt gensyn.

/Seniorudvalget


29. november.

Årsafslutningen.

Årets sidste arrangement er som bekendt mandag d. 5. december. Vi spiller vores traditionelle glöggmatch om formiddagen og mødes til fest i Arena Nord mandag eftermiddag kl. 15.00. 

Her vil vi spise noget godt mad, drikke lidt godt juleøl og efter julebuffet'en vil vi kåre årets vindere i de fire klasser. Dagen og året slutter med en svingom til kl. ca. 21.00.

Tilmeldingen til festen er slut, men du kan endnu nå at tilmelde sig glöggmatchen senest fredag kl. 12.00 ved at ringe til Aage - 2421 4931. 

/Seniorudvalget


29. november

Flot afslutning på sæsonens spil.

I rigtigt flot efterårsvejr sluttede vi sæsonen af med et 9 hl. holdspil og efter matchen nød vi Christinas lækre smørrebrød og de mange præmier for de seneste seks uger.

Resultater fra dagen:

Holdspillet forni:

1. Hold 2 - 78 point: Chr. Klit, Lona Michelsen, Svend Thomsen og Kai E. Pedersen.

2. Hold 8A - 78 point: Bent Toldbod, Arne Guldsing, Svend Aage Jensen og Astrid Mortensen.

Holdspillet bagni:

1. Hold 18 - 70 point: Kurt Pedersen, John O. Sørensen, Lisbeth Vestmark og Poul Kristiansen.

2. Hold 11A - 68 point: Ingerlise Niilonen, Asger Svendsen, Per Hansen og Oluf Jørgensen.

Bedste individuelle:

Forni:

Damer - Henny Vad, 28 point

Herrer - Svend Thomsen, 29 point

Bagni:

Damer - Vibeke Ankerstjerne, 21 point

Herrer - Poul Kristiansen, 25 point

/Seniorudvalget


24. november

MENY indbyder til vinsmagning og hyggeaften.

Igen i år indbyder købmand Peter Nielsen, MENY, Gl. Skagensvej til en hyggeaften med prøvesmagning af mange vine og delikatesser. 

MENY-butikken har gennemgået en omfattende renovering og fremstår som en moderne og flot forretning, som nok er et besøg værd.

Vi har formået at presse prisen lidt på arrangementet, og kan tilbyde jer billetter til kr. 75,- (NP kr. 100,-).

Arrangementet er torsdag d. 8.december kl. 19. Billetter skal bestilles ved Aage snarest.

/Seniorudvalget


24. november

Der blev da scoret nogle point.

Årets sidste almindelige spilledag bød på rigtig mange høje scores. Tillykke med det. Man kunne få den tanke, at banen for let..? 

Men lad det nu ligge og vi koncentrerer os om årets to sidste spilledage. Mandag d. 28. nov. med spisedag og holdspil samt præmieoverrækkelse. Og så den traditionelle glöggmatch mandag d. 5. december.

For dem, der endnu ikke har besluttet sig til at deltage i årsafslutningen, er det ved at være sidste udkald - tilmelding senest mandag d. 28.nov.

/Seniorudvalget


19. november

Årets sidste individuelle startliste er sat på.

Den sidste individuelle startliste for denne sæson er sat på til mandag. De efterfølgende mandage spiller vi en holdmatch mandag d. 28. nov. med frokost og præmieuddeling og d. 5. december løber så glöggmatchen samt årsafslutningen af stabelen.
vi glæder os til at se jer til alle arrangementerne.

/Seniorudvalget


16. november

Så kom vi da i gang med vinterbanen.

Fine resultater. En enkelt diskvalifikation pga manglende underskrift (1711). Husk vi alle M/K skal skrive scorekort ud fra blå tee. En enkelt dame spillede fra rød og blev diskvalificeret (656). 

Mange birdies på hul 13 og 16. En enkelt endda en eagle (HIO), men den er ikke officiel, når vi spiller med store kopper og på reduceret bane. Øv 1147.!


På sin vis fint at vi skåner sommergreens. Vi har bedt greenkeeperen om at markere hvor vintergreens er med rund blå cirkel - skulle være gjort nu. Ligeledes er green 5 og green 11 (?) flyttet andetsteds hen. Hvis man lander på sommergreens, er der indtil andet foreligger, fri drop ud af green, ikke nærmere flaget. Der må IKKE spilles fra sommergreen.!


Udvalget var bestemt, at der er fri drop ud af bunkers - ikke nærmere flaget på seniordagen. Der er masser af spor og blade i bunkerne.


Og der er god gang i tilmeldingen til årsafslutningen.!


/Seniorudvalget


11. november

Banen åbner igen fredag.!

Det vil sige, at vi kan spille mandag, hvis ikke det sætter ind med dårligt vejr igen. Det er der ikke udsigt til.

Vi forlænger tilmeldefristen til fredag kl. 14.00. Der skal spilles fra hul 10 på mandag og alle spiller fra blå teested, samt mod vinterhuller - se Golfklubbens forside.

Handicapreguleringen er også ophørt fra forrige mandag. Se også indlæg om dette på FGK-siden.

/Semiorudvalget


6. november.

AFLYSNING.!

Matchen mandag d. 7. november er aflyst pga. vejr og baneforhold. I skal tilmelde jer igen til næste mandag.

/Seniorudvalget


2. november.

Årsafslutningsfesten.

Vores traditionelle årsafslutning er fastlagt til mandag d. 5. december. Vi spiller først en 9 hl. Texas Schramble med gunstart kl. 09.00 og efterfølgende glögg og æbleskiver, når vi kommer ind fra turen.

Mandag eftermiddag kl. 15.00 møder vi til en festlig dag i Arena Nord, Spar Nord Loungen, hvor vi skal have en lækker julebuffet og lidt godt at drikke. Efter maden vil vi hylde præmiemodtagerne i årsturneringen og dagens vindere. Og så slutter det hele af med en svingom til Bjarnes gode musik.

Der bliver åbent for tilmelding i denne uge. Hvis i har ønsker om af sidde sammen med andre gode golfspillere, kan i skrive jer på bordsedlen på opslagstavlen i klubhuset.

Prisen for gløggmatchen er kr. 40,- og for efterfølgende fest kr. 220,- for spillere og kr. 250,- for ikke-spillere. I prisen er iberegnet een genstand samt en halv flaske snaps pr. 6 personer.

Vi ses forhåbentlig til en festlig afslutning på sæsonen 2016.

/Seniorudvalget


2. november.

Vinterspillet starter mandag.

Vi hviler ikke på laurbærrene, men går umiddelbart i gang med vinterturneringen. Det er en 9 hullers turnering, hvor de første ni huller er tællende. Det er naturligvis tilladt at spille alle 18 huller. Husk blot at gøre opmærksom på om du gør det ved tilmeldingen.

Der er ændret lidt i hcp-grupperne, så der er ca samme antal spillere i hver gruppe. Inddelingen ses til højre på denne side.

Greenkeeperen har meddelt, at i lige uger skal vi starte på bagni og i ulige uger på forni. Når nattefrosten sætter ind, bliver der lavet vinterhuller på forgreens.

/Seniorudvalget


2. november.

Forrygende afslutning på sommerturneringen.

Ikke mindre end 9 spillere gik ned i handicap i årets sidste match om årspointene. Der blev lavet 8 birdies og fam. Thomsen tog sig af 4 af de 8 Nærmest til Flaget. Og flere scores omkring de 40 point. Flot.!

Nu skal der fintælles og resultatet af de 15 tællende runder bliver offentliggjort ved årsafslutningen den 5. december. Der er præmie til de fem bedste i hver gruppe. Og det er meget tæt.

/Seniorudvalget


28. oktober

Slut på årspointkonkurrencen. (Startlisten kommer på lørdag formiddag).

Mandag er sidste match om årspoint og vi pepper konkurrencen lidt op. Vi spiller Nærmest til Flaget på både hul 2 og hul 13 for alle spillere. Ligeledes spiller vi Nærmest til Flaget i to (2) slag på hul 9 og 16 for alle spillere. (9 hl. spillere naturligvis kun på hul 2 og 9).

Desuden har vi sammensat boldene med de fire bedst placerede i hver af de fire rækker i samme bold.! Så kan de føle hinanden lidt på tænderne og se om deres placering er relevant :).

Skiftevis på for- og bagni. 

For at spare lidt på banen skal vi i lige uger starte på bagni og i ulige uger på forni. Dvs, at vi mandag starter 18 hl. på hul 10 og 9 hl. spillerne på hul 1. Læs mere om dette på FGK's hjemmeside. Her kan du også læse om de øvrige vinterforanstaltninger.

Ses derude.

/Seniorudvalget


19. oktober

Der er da blevet efterår.!

På trods af efterårsvejr og efterårsferie var der et flot fremmøde i mandags. En hel del fine scores, men de bar trods alt præg af, at det er ved at være sidst på sæsonen.

Der er nu to tællende runder tilbage om årspoint og der er spænding til det sidste i alle grupper. Husk, at det er de 15 bedste resultater der er tællende og resultatet bliver først offentliggjort ved årsafslutningen i Arena Nord mandag d. 5. december.

Ses derude.

/Seniorudvalget


11. oktober.

Nyt loft i Bistroen.

Der er taget et godt initiativ til et nyt loft i Bistroen. Alle har sikkert bemærket den dårlige akustik og på trods af nogle forbedringer for et par år siden, er problemet der stadig. Der er allerede nu købt en del "billetter", men vi kan kun anbefale, at vores spillere støtter op omkring dette initiativ.

Seniorudvalget har købt 10 stk. "billetter" og håber, at andre grupper i klubben gør det samme. 

/Seniorudvalget


11. oktober

Det var da et rigtigt efterårsvejr.!

Regn og hård blæst fra morgenstunden satte sit præg på mandagens match og medførte mange afbud. Vi besluttede fra start, at sætte handicapreguleringen ud af funktion grundet vejrsituationen. På trods af det dårlige vejr, var der et par fine resultater. To spillere havde glemt at underskrive deres scorekort, og måtte derfor udelukkes. Øv - husk altid et ekstratjek.

/Seniorudvalget.


7. oktober

Startlisten til mandag er klar og sat på.

Her i oktober har vi sat første tee off til kl. 08.00. På mandag spiller alle 9 hl. spillerne på bagni.

God weekend - ses mandag.

/Seniorudvalget


4. oktoberdag med Texas og præmieuddeling.

79 seniorer fik en herlig dag med høj sol og en frisk blæst til mandagens Texas og spisedag, hvor vi blev beværtet med en gang velsmagende Forloren Hare.

Resultater:

Forni:

1. Hold 2 - Jørn Laursen, Flemming Birkmose og Hans Jørgen Wellejus - 36 point.

2. Hold 3A - Jan Hansen, Knud E. Nielsen, Bente Brassøe og Svend E. Hallen, 37 point.

Bagni: 

1. Hold 10 - Arne Sylvester, Kaj Jensen, Svend Skrubbeltrang og Elin Rosenberg, 41 point .

2. Hold 11A - Christian Klit, Finn Buhl og Karl Høyrup, 41 point.

Nærmest til Flaget hul 2: 

Damer: Ingelise Sørensen, 9.25 mtr.

Herrer: Jan Hansen, 6.14 mtr.

Hul 13:

Damer: Kirsten Højriis, 5.05 mtr.

Herrer: Arne Sylvester, 6.20 mtr.

/Seniorudvalget


1. oktober

Holdlisten til mandag er på plads.

Vi spiller 9 hl. Texas med Nærmest til Flaget hul 2 og 13. Mødetid senest kl. 08.15 og gunstart kl. 09.00. Gebyr kr. 80,-.

God weekend - ses mandag.

/Seniorudvalget


27. september

Fantastisk septemberdag med høje scores.

Selv ikke en ikke morgenregnbyge kunne ødelægge spillehumøret hos seniorerne mandag morgen. Vi blev budt velkommen af en bane, der stod meget nær perfekt efter søndagens sponsormatch. Og hulplaceringen var bestemt til at leve med.

Det udmøntede sig også i den højeste gennemsnitsscore i denne sæson - 30.! Og de fleste af præmier blev hentet med scores i den højeste ende af 30-skalaen. Endda over 40. Flot.!

Seniorudvalget


25. september.

Spisedag mandag d. 3. oktober.

Du bedes tilmelde dig på "Spisedag tilmelding" til næste mandags match. Det er en 9 hl. Texas med Nærmest til flaget på hul 2 og 13.

Der er gunstart kl. 09.00 og mødetid senest kl. 08.15. Gebyret er kr. 80,-.

Efter matchen er der mad og præmieuddeling for perioden 1. august - 25. september samt for dagen.

/Seniorudvalget


25. september.

Mandagens startliste er på plads.

Vi har fået en lille henstilling om at være mere omhyggelig med at rette nedslagsmærker op på greens. Et bestyrelsesmedlem har konstateret, at der mandage efter seniorerne var mange nedslagsmærker. 

Det kan da ikke passe..? Eller hvad..?? Vi retter da altid mærker op - ikk'.?

Men vi kan da lige tage den gode, gamle regel med, at du behøver IKKE rette dit eget mærke op, når bare du retter to andre op.!

God søndag.

/Seniorudvalget.


17. september

Startlisten til mandag er på plads.

Vi laver lidt ekstra kolorit på spillet, idet der både er Bedste Drive og Nærmest til Flaget. Bedste Drive - fairway skal rammes - er for herrerne hul 8 og for damerne hul 4. Nærmest til Flaget er for 9 hl. spillerne på hul 2 og for 18. hl. på hul 13.

God fornøjelse og god weekend.

/Seniorudvalget


15. september

Fin tur til Randers Fjord.

28 seniorer havde valgt at tage med på turen til Randers Fjord Golfklub. Og de blev ikke skuffede. Banen viste sig at stå rigtig flot og med et pragtfuldt sommervejr og næsten ingen vind, blev dagen nydt på alle måder. Lidt kuperet tærren, men ingen voldsomme udfordringer. Og med en god modtagelse fra et par frivillige seniorer i klubben, morgenkaffe og efterfølgende frokost blev dagen perfekt.

Der var også en lille holdmatch indlagt og resultaterne blev: 

Bedste individuelle:

Dame: Birthe Christensen, 35 point

Herre: Svend Thomsen, 32 point

Holdmatch:

1. Arne Sylvester, Svend Aa. Jensen, Bent Jensen og Henny Svenningsen, 102 point.

2. Jørn Laursen, Aage Gøgsig, Eivind Pedersen og Henny Vad, 100 point.

3. Ingelise Niilonen, Frede Nejsum, Svend Thomsen og Preben Severinsen, 98 point.

/Seniorudvalget


7. september

Resultater fra mandagens spil er på plads.

Atter en flot dag med mange fine resultater. Det begynder at snerpe til nu mht. årspointene. Kun seks runder tilbage i dette års turnering. Der skal nok blive tæt løb og kamp til sidste bold.


Mandag d.12. september er forbeholdt turen til Randers Fjord Golfklub, hvor 28 seniorer er tilmeldt. Det betyder, at der ikke er reserveret tid til mandag på vores egen bane, så næste match er mandag d. 19. september. Tilmelding kan ske fra nu.

/Seniorudvalget


3. september

Startlisten til mandag er på plads.

Vi noterer en lille afmatning på deltagerantallet, men alligevel 75 seniorer til start.!

Der er plads til endnu et par stykker til turen til Randers Fjord Golf på næste mandag. Ring blot 2421 4931, hvis du gerne vil med.

Bemærk, at der ikke er match på vores egen bane denne mandag.

/Seniorudvalget


30. august

Flot donation til Stafet for Livet.



Lørdag eftermiddag aflevere seniorspillerne en flot check fra sidste mandags spil til den lokale formand for Kræftens Bekæmpelse, Lene Vrangbæk.

Vi skulle hilse mange gange og sige en stor tak for donationen.

/Seniorudvalget

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu